Vestjyden
Som en vestjyde er karikeret mest, kan jeg også bedst lide den anonyme rolle som fotograf. Jeg kan lide, at fotografere traditionelt, fordi det indrammer mennesker i et øjebliks helhed, som for mig er en vital del af at fotografere.
Alligevel foretrækker jeg, at komme helt tæt på og være vestjysk-tilbagetrukket på samme tid, fordi det viser mennesker i deres uopmærksomme, ærlige detaljer og på den måde, portrætteret i de fineste øjeblikke. At være tæt kan få os til at føle os velkommen i billedet, måske endda føle, at vi er med.
Med en vestjydes rolige sind forsøger jeg altså at ramme de vindblæste vinkler i spontane øjeblikkes ærlighed, uanset om det er til brylluppet, events eller den spontane mangfoldighed i byernes gader, samt de professionelle projekter, der udføres med største ordentlighed og perfektion.
På min måde fortæller jeg historierne i de øjeblikke, der sker for os og omkring os. Det er en fornøjelse, at få lov til at fordybe sig i selv de mindste øjeblikke. Øjeblikke der kan fremstå umiddelbare, som dog alligevel formår at sætte varigt indtryk ved os, når vi netop tillader fordybelsen i dem.