En autentisk prisliste på vestjysk må man kunne snakke om, så det vil jeg forsøge at lægge op til, fremfor at du læser videre nedenfor. Jeg vil langt hellere lytte til dine eller jeres ønsker som private eller jeres behov som virksomhed og skræddersy prisen herudfra. Alligevel ved jeg, som Vestjyde, at det er rart lige at vide, om der blæser en brise eller kuling.
Jeg har derfor nogle vejledende priser:
Min startpris er 900 kr., som også kan dække de mindste opgaver.
Bryllup
Jeg begrænser mig bevidst ikke i bryllupspakkerne med et bestemt antal billeder, da jeg tager de billeder, der skal til af de unikke stemninger, øjeblikke og minder, så dagen bliver fanget fuldendt uden kompromis.
—————
-Minder fra kirken og efterfølgende lokation:
2.900 kr.
—————
-Minder fra kirken, efterfølgende lokation, samt stemninger og eventuelle særlige portrætter fra receptionen / den tidlige fest, til I sætter jer til bords:
4.900 kr.
—————
-Fra vielse til vals. Den fulde, mindeværdige dag og aften med stemninger, taler, indslag og den store dans som afslutning:
9.500 kr.
—————
Dertil kan der gøres forskellige tilkøb:
Pris for gæsteportrætter af bryllupsgæsterne aftales efter antal. Her vil der være rabat ved booking af Vielse til vals.
Pris for billeder fra forberedelser før kirken aftales efter jeres ønsker herfor. Her vil der være rabat ved booking af Vielse til vals.
Pris på print af billeder efter aftale. Alt kan i princippet lade sig gøre efter ønsker og behov.
Konfirmation
-Ved kirke samt eventuel lokation til portrætter:
15-25 billeder - 1.695 kr.
Ønskes der yderligere billeder ved eksempelvis fest, aftales prisen ud fra jeres skræddersyede ønsker.
Erhverv
Erhvervsfotografi kan dække over mange forskellige typer opgaver, som erhvervsportrætter af ansatte, miljøbilleder til hjemmeside og sociale medier, packshots, events og firmafester.
Som udgangspunkt aftales prisen efter ønsker og behov, så jeg kan skræddersy det rigtige tilbud.
Modsat mange fotografvirksomheder, har jeg ingen opstartsgebyrer og en fast timepris på 600 kr.
————————————————————————————
Det med småt:
Til opgaver, der kræver mere end 30 km kørsel, tager jeg transportbetaling, som er 2 kr. pr. kilometer.
Skulle man, som kunde, have lyst til at lægge billederne op efterfølgende på sociale medier, ønsker jeg, at billederne beholder min redigering. Det kommer sig af, at jeg tidligere har oplevet folk ændre i mine billeder med både farve og beskæringer, hvilket giver mit arbejde et andet indtryk udadtil, end jeg står for og lægger navn til.
Skulle man have særlige ønsker til billedbehandlingen, foretrækker jeg en dialog herom og jeg vil forsøge at imødekomme dette bedst muligt til alles tilfredshed.
Ved heldagsarrangementer (som den store bryllupspakke) bedes medregnes forplejning.
Jeg har endnu aldrig prøvet det, men skulle det værst tænkelige ske, at jeg på uheldigste vis oplever et datakort eller andet udstyr gå i stykker under en opgave, som resulterer i tabte billeder, kan jeg ikke bebrejdes dette. Jeg har både ekstra kamera og datakort med på opgave, men det er alt sammen elektronik og uforudsigelige ting kan desværre ske, som gør, at enhver fotograf måske ikke vil kunne genkalde tidligere billeder. I så fald kan jeg ikke bebrejdes dette, men der vil være økonomisk kompensation ud fra den enkelte situation.